Du kan se aktuelle stillingsopslag herunder, men vi er altid interesserede i at høre fra dig, så du er velkommen til at kontakte os.
Vi behandler alle henvendelser fortroligt.
Vi søger en dygtig landbrugsmaskinmekaniker, der har lyst til at arbejde med Valtra-traktorer og kvalitetsredskaber fra f.eks. Pöttinger, og Krampe ude hos vores kunder og på værkstedet i Kloster.
Du behøver ikke have erfaring med Valtra. Hvis du kommer med en positiv tilgang til tingene, har et smittende humør, kan dit håndværk og er god til kundebetjening, så er det et godt fundament. Og hvis du ser løsningsorienteret på de udfordringer, hverdagen byder på, så matcher du jobbet perfekt.
Vi er en handlekraftig organisation med en klar plan for fremtiden og har en fælles ambition om at være de bedste indenfor vores felt. Derfor får du også rig lejlighed for faglig udvikling gennem kurser i ind- og udland og sparring med vores egne serviceeksperter.
Arbejdsstedet er i princippet ude hos kunderne, men der er også dage på værkstedet. Du får også mulighed for at køre ud hjemmefra nogle dage. Vi har ikke tradition for at servicere mange høstmaskiner, så her har du mulighed for at holde sommerferie med familien. Konkurrencedygtig løn og gode arbejdsvilkår er en selvfølge.
Ring til Uffe Binderup Jensen, Eftermarkedschef - Valtec på 20 19 57 80 for at høre mere om stillingen, dens muligheder og udfordringer.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning til ubj@valtec.dk hurtigst muligt inden stillingen bliver besat til anden side
Alle henvendelser behandles fortroligt og i henhold til GDPR.

